Spring til indhold

Blue Control · SRO til vandværker

BC 9000

Komplet styringssystem til vandværker og forsyninger. Ubegrænset i antal boringer, filtre og pumper – og med al software og data på selve vandværket.

BC 9000 er udviklet specifikt til styring, regulering og overvågning af vandværker og forsyninger, og er opbygget af standard industrikomponenter fra anerkendte leverandører som Siemens og Atvise. Alle nødvendige indstillinger og oplysninger om driftsstatus er tilgængelige direkte i brugerfladen.

Systemet forbinder de fysiske enheder – pumper, ventiler, filtre – fra indvindingssiden til distributionssiden via industrielle bussystemer. De decentrale enheder sidder tæt på den mekaniske enhed, så anlægget kan håndstyres direkte, også hvis SRO-tavlen fjernes.

  • Selvlærende funktioner, fx lækagemelding
  • Betjenes i browseren – ingen software at installere
  • Prioriterede alarmer og avanceret brugerstyring
  • Avanceret grafværktøj og samlet logning
  • Drifts- og pejlingsrapporter
  • Adgangskontrol med mulighed for kort
  • Integreret videoovervågning
  • Udvidet ledelsessystem med risikovurdering
  • Kan udvides og opgraderes senere
BC 9000-tavle med touchskærm monteret på væggen i et vandværk.

Tavlen på væggen

Hele anlægget betjenes fra en stor touchskærm i selve tavlen – den samme brugerflade, som I møder på PC, tablet og telefon.

Tavlen bygges af standard industrikomponenter og monteres, hvor det passer værket. De decentrale enheder sidder tæt på pumper og ventiler, så anlægget kan håndstyres direkte – også hvis tavlen tages ned.

Kapacitet

IndvindingUbegrænset antal boringer, lokale såvel som eksterne
Filtre og ventilerUbegrænset antal filtre og ventiler
UdpumpningUbegrænset antal pumper og udpumpningsgrupper
InfrastrukturASi-bus eller hårdt fortrådet, afhængigt af forholdene

Er værket mindre, dækker BC 7000 de samme funktioner inden for faste rammer.

Brugerfladen i BC 9000

Oversigtsbillede i Blue Control BC 9000.
OversigtHele værket i realtid – med vejr, tryk, tankniveau og forbrug.
Indvindingsbillede i Blue Control BC 9000.
IndvindingBoringer, niveauer og flow med selvlærende boringsfunktioner.
Udpumpningsbillede i Blue Control BC 9000.
UdpumpningPumpedrift, strømforbrug, driftstimer og natforbrug.
Filterbillede i Blue Control.
FiltreringFilterskyl og behandling – hvert forløb logges.
Statusbillede i Blue Control.
StatusDriftsstatus, alarmer og hændelser samlet ét sted.
Kvalitetsbillede i Blue Control.
KvalitetAnalyser og vandkvalitet med historik.
Aftaleoversigt i Blue Control.
Aftaler og supportService-, kommunikations- og backupaftale direkte i systemet.
Dokumentationsvinduet i BC 9000 med datablade og indstillinger for en komponent.
Datablade, indstillinger og noter for hver enkelt komponent ligger i systemet – ikke i et ringbind i skabet.

Alarm, adgang og kvalitet

Alarmen finder frem

Ved en afvigelse ringer systemet op eller sender en SMS. Kvitteres der ikke inden for den tid, I selv har sat, går alarmen videre til den næste på listen.

I sætter selv prioriteter og tidsrum pr. alarmtype. Alt havner i alarmlisten.

Adgangssikring

Boringer, rentvandstanke og bygninger kan sikres samlet: lågekontakt på hver boring, dørkontakt og kodetastatur ved indgangen, bevægelsessensorer og kameraer.

Åbnes en dør uden den rigtige kode, går alarmen med det samme.

Servicemodulet

Vedligehold planlægges efter kalendertid, driftstimer eller udpumpet mængde. Hver opgave får et servicevindue og en farve: grøn er udført, gul betyder at vinduet er åbent, rød at intervallet er overskredet.

Ved gul går der besked ud. Kvitteringen samles i kvalitetsrapporten.

Rapportering

Det står der i driftsrapporten

Rapporten kan trækkes efter behov eller genereres automatisk pr. dag, måned eller år og sendes direkte til brugere og myndigheder. Den gemmes som PDF eller CSV, så tallene kan regnes videre på i et regneark.

  • Indvundet og udpumpet mængde
  • Forbrug i kWh og effektivitet – udpumpet mængde pr. kWh
  • Natforbruget
  • Filterskyl
  • Laveste og højeste udpumpningsflow
  • Driftstimer for pumper og motorer
  • Højeste og laveste niveau i boringer med niveausonde
  • Totaltællere fra flowmålerne

Med niveausonder i boringerne pejler systemet selv vandspejlet, laver pejlerapporten og sender den videre til myndighederne. Vandværket har samtidig direkte adgang til sine egne sider i den nationale boringsdatabase Jupiter (GEUS).

Ikke en cloud-løsning

Al styring, software og data ligger på vandværket – og ejes af vandværket.

Der er hverken abonnement på fremmede servere eller afhængighed af en udbyders drift. Vil I have adgang hjemmefra, går den gennem en sikker firewall, som I selv beslutter jer for – ikke gennem en sky, I ikke kan se ind i.

  • Software og data på værket
  • Ingen fremmede servere ude af jeres kontrol
  • Standardkomponenter, alle kan skaffe
  • Adgang udefra kun hvis I ønsker det

Kundecase · Strib Vandværk

Strib Vandværk optimerer service, drift og processer

Nu kan jeg hurtigere sætte ind og få løst problemerne, så der næsten altid er vand i hanerne.

Jan Larsen, drifts- og administrativ leder, Strib Vandværk

Udfordringen

Da Jan Larsen overtog ansvaret for drift og administration af Strib Vandværk, overtog han også et gammelt og utidssvarende program baseret på koder, der skulle indtastes manuelt. Den tidligere driftsleder havde koderne i hovedet og i fingrene – så bestyrelsen blev hurtigt enige om, at der var behov for et nyt og lettere tilgængeligt SRO-system.

Løsningen

I dag sørger BC 9000 for nem adgang til data fra boringer, pumper og tanke samt integreret overvågning af værkets sektionsmålere. Brugerfladen er sat op, så den afspejler vandværkets rørføring og pumpernes placering.

„Lige så snart jeg åbner computeren, min tablet eller går på telefonen, får jeg et overbliksbillede, der viser, hvordan vandværket ser ud her og nu,” forklarer Jan Larsen.

Det indbyggede grafværktøj gør det nemt at trække driftsrapporter, og afrapportering til kommunen klares med få klik. „Vi bruger langt mindre administrativ tid på afrapportering, og derved får vi mere tid til vores primære drift.”

Jan Larsen, drifts- og administrativ leder på Strib Vandværk, ved værkets udpumpningspumper.
Forbrugere2.065
Målere1.873
Ledningsnet32 km
IntegrationflowIQ 2200 · READy Water

Strib Vandværk
Se hele historien fra Strib – fra boring til forbruger.

Kundecase: Broager Vandværk
Hør om processen, da Broager skulle vælge nyt SRO.

Uforpligtende

Skal vi kigge på jeres vandværk sammen?

Ring på (+45) 70 27 87 66, eller skriv til os. Vi vender tilbage hurtigst muligt – og kommer gerne forbi til en gennemgang uden beregning.